Overall targets
Skabe en rolle i landbruget for bondeungdommen som igangsættere af bæredygtigt skovlandbrug i de følgende tre kommunerne Waslala, Rancho Grande og Esquipulas i Matagalpa-regionen, Nicaragua.
Immediate targets
170 unge landmænd og – kvinder i Waslala, Rancho Grande og Esquipulas organiserer en landbrugs-økologisk bevægelse, gennem indsatser indenfor landbrugsproduktion, uddannelse og organisering.
Target groups
Projektets primære målgruppe er 170 unge bønder (mænd og kvinder) fordelt på tre grupper i kommunerne Waslala, Rancho Grande og Esquipulas i Matagalpa-regionen, Nicaragua. Vi har desværre ikke præcise tal for antallet af unge kvinder i målgruppen. Under afsluttende projektformulering mødte vi ca. 65 af de unge, heraf var halvdelen kvinder. Et rimeligt skøn er således 30-50 % kvinder i målgruppen.
Resume
Med projektet vil bondebevægelsen UNAG Matagalpa skabe en begyndende organisering blandt landboungdom i tre kommuner i Matagalpa i det nordlige Nicaragua. Med projektet ønsker UNAG at etablere tre bæredygtige ungdomsgrupper samt skabe de grundlæggende forudsætninger for en senere fortalervirksomhed til fordel for unge landmænd- og kvinders muligheder på landet i Nicaragua. Projektet støtter de unges organisering med træning samt støtte til organisatoriske aktiviteter samt en begyndende fortalervirksomhed. Organisationsprocessen støttes også med to andre strategiske serviceydelser, nemlig træning og støtte til, at de unge etablerer bæredygtigt skovlandbrug på deres forældres jorde, og støtte til etablering af såkaldte minibiblioteker som en lærende ramme for de unges selvstændige organisering. Hvis projektet er succesrigt, vil disse to ydelser også tjene til at skabe eksempler til senere fortalervirksomhed.