Resume
Der søges om støtte til produktion af en kort oplysningsvideo om Ingeniører uden Grænsers aktiviteter verden over, og de positive historier hvor IUGs frivillige har været med til at bygge en bedre fremtid for verdens fattige. IUG besidder en stor mængde videomateriale men mangler desværre den tekniske ekspertise eller kapacitet til at klippe sammen. Ved at lade lokalbefolkningen og lokale samarbejdspartnere tale direkte til danskerne via video og lyd, vil IUG formidle information om vores frivilliges virke og om vilkårene i verdens fattigste og mest udsatte lande; om hvad der gør livet svært, og hvilke basale ting der skal til for at skabe et område, som den næste generation kan skabe sig et liv og en fremtid i. Oplysningsvideoen vises for et bredt publikum via IUGs hjemmeside og sociale medier, ved kultur-og oplysningsarrangementer som f.eks. Kulturnatten i København og Odense samt Festugen i Aarhus, ved oplysningsarrangementer på danske universiteter samt ved relevante samarbejdsrelationer.