Resume
Det indsendte projektforslag tager udgangspunkt i Globalnyts ansøgning ”Følg Verdens Puls”, der blev godkendt med betingelser i OpEn puljens efterårsrunde 2022 jr. nr. 22-4257-OpEn-OE. Vi har med udgangspunkt i Bevillingsudvalgets bemærkninger valgt at gå videre med de aktiviteter, der i størst grad reflekterer vores kernekompetencer som Danmarks førende nyhedstjeneste om verden i udvikling og Danmarks internationale engagement. Samtidig ansøger vi kun med én partner, nemlig netværket Globale Gymnasier og med et budget, der rundt regnet er halveret. Nærværende projektforslag fokuserer dermed på to kerneaktiviteter 1) oplysende journalistik til unge samt 2) engagement af unge gennem ungdomsuddannelser og Ungdommens Folkemøde. Formålet med projektet er at styrke unges globale medborgerskab og evne til at søge og opnå viden om global udvikling. Samtidigt vil vi målrettet skabe kvalitetsjournalistik, også på sociale medier, til unge om verden i udvikling. Målgruppen er unge på 15-25 år.