Resume
Couleur Café festivalen er Danmarks største tilbagvendende arrangement med fokus på Afrika. 1-dags festivalen er gratis og foregår lørdag 10. juni 2023, udendørs på Nørrebro. Vi skønner at 4-5000 mennesker vil deltage i løbet af dagen. På årets program er bl.a. live bands, tromme- og dansegrupper, børneworkshop, Afrika-quiz, bæredygtigt modeshow, historiefortælling for børn, marked med 70 Afrika-relaterede salgsboder, foreninger og streetfood, samt afterparty/støttefest m. live musik og DJs. Festivalen er vokset gradvist over 20 år. Vores gæster kommer for helhedsoplevelsen og stemningen. Vi mener at have fundet en god balance i et arrangement, hvor der er både er oplevelser og food-for-thought for alle. Vi ønsker i år at "skrue op" for kendskabet til den rolle Afrika spiller i global udvikling via quiz, workshop mm. Man behøver slet ikke være "Afrika-nørd" for at være med, men vi håber at alle vores gæster går hjem med spirende interesse for Afrikas udfordringer, kultur og muligheder.