Resume
Midt i kaosset af Libanons økonomiske og politiske krise, bliver en vigtig, men skjult kvindekamp glemt. Under Libanons Kafala-system udsættes afrikanske og asiatiske tjenestepiger for overgreb, indespærring og andre umenneskelige forhold. De har ingen form for juridisk beskyttelse, og landets økonomiske krise har kun forværret deres vilkår. Kvindernes historier kommer sjældent frem i lyset, for det hele sker bag lukkede døre i private hjem. Fotojournalist Emilie Lærke og journalist Signe Fosgrau vil gennem en reportageserie, en udstilling og workshops formidle kvindernes personlige fortællinger om diskrimination og derigennem skabe oplysning om deres mangel på menneskerettigheder. Målet er at ramme to grupper: 6-10. klasser i Nordjylland og samfundsengagerede borgere, der skal tage stilling til kvindernes rettigheder. I samarbejde med PIXLART, DAGBLADET INFORMATION, Skolesdistrikt Syd samt partnerorganisationer i Libanon: Tres Marias, MWA (Migrant Workers Action) og This is Lebanon.