Resume
I samarbejde med erfarne journalister fra ungdomsmediet Seismo udarbejdes et undervisningsforløb, som distribueres digitalt i hele landet og engagerer en ny målgruppe (danske studerende i aldersgruppen 14-25 år) til at undersøge flygtningesituationen i Europa med udgangspunkt i Tyrkiet. Eleverne bliver på en letforståelig og nuanceret måde præsenteret for en kompleks problemstilling og får samtidig et indblik i de menneskelige konsekvenser, som bl.a. EU og Tyrkiets samarbejde har for flygtninge og migranter. Opgaverne lægger op til debat i klasselokalet og til refleksion over de mange dilemmaer, som både flygtninge og beslutningstagere står over for.