Resume
Stemmer fra Afrika er en podcast-serie på fire afsnit, som fokuserer på de gode og konstruktive historier fra Afrika - denne gang nærmere bestemt Ghana. Fire entreprenante og virkelystne individer, som har gjort en forskel for deres lokalsamfund og arbejder for at forbedre menneskers vilkår, bliver interviewet til at fortælle deres historie. Disse historier har til hensigt at fremstille Ghana og Afrika fra et andet lys end det, man typisk får fra medier i Danmark: et Ghana præget af andet end blot fattigdom, armod og ulighed - nemlig en vilje til at forbedre forholdene. Denne podcast-serie skal nuancere folks oplevelse af Afrika og Ghana og vise, at ulandsbistanden er til nytte og gavn.