Resume
Med udgangspunkt i Kenya undersøger projektet, hvordan digitaliseringen og gamingindustrien medfører nye muligheder til udviklingslande i Afrika, som kan være med til løfte levestandarden. Projektet undersøger muligheder og udfordringer i relation til gamingindustrien i Afrika, som er det hurtigst voksende marked i verden. Projektet har særligt fokus på gamingindustriens indvirkning på FN’s Verdensmål 1, 4, 8, hvor målgruppen engageres til både holdning om, kendskab til og handling i forhold til FN’s Verdensmål og den konkrete case i Kenya. Projektet udgives som et tema i tekst, video og spilanmeldelser med casehistorier, baggrundsartikler, ekspertudtalelser og reportage. Projektet er henvendt spilinteresserede i alderen 18-38 år og udgives på film- og spilmediet Arkaden.dk og på mediets kanaler på sociale medier.