Resume
'MIN VERDEN – VORES VERDEN – Menneskerettigheder under pres i Østeuropa' er målrettet unge mellem 13 og 18 år i fritiden og i skoletiden på erhvervsskoler og i 8.-10. klasse i hele Danmark. Målet er, at unge – med særligt fokus på segmentet ’de neutrale’ – får forhøjet vidensniveau om global udvikling og menneskerettigheder og lyst og evne til at deltage i handlinger, der forhindrer brud på menneskerettigheder. Grebene i projektet er scenario-baseret læring samt gamification af menneskerettighederne. Målgruppen engageres gennem mødet med unge østeuropæiske menneskerettighedsforkæmpere fra lande som Ukraine, Moldova og Belarus. De fortæller deres personlige historier knyttet til menneskerettighedsbrud relateret til ytringsfrihed, diskrimination, fake news og hadtale bundet op på demokrati, LGBTI+ og krigen i Ukraine. Astralis, Gyldendal og Serious Games Interactive er aktører i projektet.