De danske civilsamfundsorganisationers udvikling - og humanitære aktiviteter foregår ofte i lande, hvor korruption er et udbredt fænomen - mange steder i et omfang, som er et væsentligt problem for landets udvikling og befolkningens retsstilling. Særligt i skrøbelige kontekster og under kriser er der en øget risiko for korruption, hvilket kom til udtryk senest under COVID-19 pandemien.
Det er derfor CISUs mål at have et konstruktivt fokus på anti-korruption, og at styrke de danske organisationer og deres partneres kapacitet til at forebygge og håndtere korruption via kapacitetsopbygning, rådgivning og sparring.
CISU definerer på linje med mange andre korruption som:
“Misbrug af betroet magt og midler for egen vindings skyld”Det er utrolig svært at måle på korruption. Transparency International opdaterer hvert år deres Corruption Perception Index, der måler på opfattelsen af et lands korruptionsniveau. Udfordringen med dette er dog, at det bygger på subjektive forståelser og generaliseringer fra eksperter og forretningsfolk i andre lande om pågældende lands offentlige sektor.
I erkendelse af, at der ikke findes nogen almengyldig definition af korrupt adfærd, fastslår vi, at korrupt og uredelig praksis omfatter følgende handlinger:
- Bedrageri: Bedrageri og bedragerisk adfærd henviser til overlagte gerninger begået af ledelsen eller andre personer for egen vindings skyld. Det omfatter eksempelvis afpresning, sammensværgelse, svindel, nepotisme, tyveri, underslæb, dokumentfalsk samt opskruede priser.
- Korruption: Det er korrupt adfærd og praksis, når der tilbydes betaling udover normale takster til gengæld for særlige tjenester eller fremskyndet sagsbehandling.
- Misbrug af midler: Dette forstås som anvendelse af penge og aktiver (såsom tjenestebiler, telefoner osv.) med andre formål end projektet, samt som manglende eller upassende vedligeholdelse af aktiver.
- Alvorlige uregelmæssigheder: Dette henviser til mangelfuld bogføring, forsinket eller udeblivende økonomisk afrapportering til partnere og donorer, samt andre former for ledelsessvigt.
- Accept af eller tilbud om gaver eller tjenester, der er mere end symbolske, dvs. andet end kuglepenne, kalendere mv. Ingen må anmode om eller modtage gaver, der kan påvirke deres arbejde eller beslutninger, også hvis gaven gives til familie.
- Hemmeligholdelse, tilsløring eller fortielse: At holde oplysninger hemmelige eller skjule mulige interessekonflikter i arbejdet med partnere, tjenesteudbydere, leverandører og forretningspartnere. Det inkluderer også at forsøge at skjule nære familieforhold, ejerandele, medejerskab og andre vigtige relationer.
Transparency International har udarbejdet en korruptionsordbog hvor de mange forskellige typer af korruption er beskrevet.
Anti-korruption: Hvad skal jeres organisation gøre?
Forebyggelse af korruption og svindel starter allerede i begyndelsen af et samarbejde eller udviklingen af et konkret projekt, og det er derfor vigtigt at diskutere, hvordan korruption, misbrug og svindel kan forebygges. Det er vigtigt at bruge tid i partnerskabet til at afklare forventninger og sætte sig ind i hinandens organisationer og baggrund m.m., så det er muligt at forstå den baggrund, man reagerer og taler ud fra.
I skal derfor have en anti-korruptions politik og -procedure for organisationen, partnere og målgrupper. Nedenfor har vi samlet en række forslagspunkter til indholdet i en sådan politik.
I en udviklings- og humanitær kontekst er der en række risikoområder, det er vigtigt at have for øje. Dette kan eksempelvis være:
-
"Ghost-lister" (spøgelsesfrivillige, der modtager diæter, spøgelsesarrangementer, spøgelsesansatte osv.)
-
"Double-dipping" (at få midler fra mere end én donor til samme udgifter på et projekt)
-
"Sextortion" (afpresning, der involverer seksuelle handlinger eller billeder som valuta)
-
Styringsstruktur, der muliggør nepotisme
-
Hastværk for at bruge penge (mod slutningen af finansieringscyklussen kan unødvendige udgifter skabe spild)
-
Manglende kontrol over finansielle systemer hos sekundære partnere til implementering; manglende omfattende rapportering
-
Manglende praksis for due diligence
-
Sikkerhedsbidrag ved checkpoints osv.
Derudover skal man være opmærksom på svage indkøbs- og udbudssystemer, kontanttransaktioner, valutatransaktioner, hvidvask via obskure donorer, gaver med quid pro quo, kickbacks, mellemmandsydelser og toldbehandling.
