Resume
Global Aktion, i partnerskab med Fridays For Future (FFF), Teachers For Future (TFF), Den Grønne Studenterbevægelse (DGSB), ønsker støtte til en indsats med fokus på Global Klimaretfærdighed. Sammen vil vi få klimadebatten i Danmark til at få et Globalt Syd perspektiv. De seneste års klimadebat har i høj grad været om de nationale udfordringer, og meget lidt om hvordan vores valg påvirker fattige mennesker i Det Globale Syd. Sammen vil vi igangsætte 7 lokale Climate Justice Warriors grupper, der lokalt skal sætte en ny klimadagsorden gennem forskellige initiativer som aktionsdag, Climate Camps og en længerevarende klimaretfærdighedskampagne, der skal nå ud til omkring 175 skoleklasser i hele landet. Indsatsens skal derefter munde ud i større selvstændighed blandt klimagrupper, så der vil være klimagrupperinger- og indsatser til stede i de udvalgte byer fremover. Dette skal medvirke til en øget demokratisk praksis samt en dybere strukturel viden og forståelse for klimaretfærdighed.