Resume
Arkitekter Uden Grænser og ungdomsmediet Seismo udvikler et engagerende undervisningsforløb for elever i udskolingen med bæredygtighed i megabyer i udviklingslande som omdrejningspunkt. “Livet i fremtidens byer” er et undervisningsforløb, som skal engagere unge i Danmark i de udfordringer, klimaforandringer og befolkningsvækst skaber i stor- og megabyer i udviklingslande. Med “Livet i fremtidens byer” får unge viden om, hvilken betydning klimaforandringer har, og hvilke konsekvenser det har for børn og unges rettigheder. Samtidig sikrer undervisningsforløbet, at unge i Danmark får handlekompetencer og viden til at påvirke udviklingen i verden, hvilket skal understøtte deres ret til medbestemmelse og indflydelse.