Resume
FN-forbundet ønsker at iværksætte aktivitetskampagne om FN’s Verdensmål bl.a. ved etablering af en udendørs udstillingsplatform: 2030 NOW – TÆNKE / SKABE / HANDLE – der skal inspirere særligt yngre generationer til at søge uddannelse, efteruddannelse og opkvalificering inden for de områder, som FN’s Verdensmål dækker. Samtidig ønsker vi at give alle borgere en mulighed for at forstå vigtigheden af Verdensmålene. Udstillingen vises i 4 byer, hvor det primære formål er at oplyse og inspirere til adfærdsændring samt igennem uddannelse at lede til handlinger, der medvirker til at realisere målene.