Overall targets
At styrke de lokale NGO’ers gennemslagskraft, rolle og involvering i realiseringen af Zanzibars strategi for vækst og begrænsning af fattigdom (ZSGRP), og at organisationerne opnår et effektfuldt samarbejde med regeringen herom.
Immediate targets
At deltagerne opnår konkrete, anvendelige færdigheder og redskaber, og at de hermed er rustet både til at udvikle og gennemføre egne lokale og bæredygtige projekter og til at samarbejde om projekter med internationale donorer og NGO’er samt med de lokale myndigheder At der etableres velfungerende netværk og en effektiv erfarings- og informationsudveksling imellem ANGOZAs medlemsorganisationer At ANGOZAs medlemmer anlægger og implementerer en strategi, hvorefter ligestilling, ligelig involvering af begge køn og hensynet til handicappede og svage, udsatte grupper styrkes i organisationerne og i de aktiviteter, de iværksætter, både i aktiviteternes formål og i gennemførelsen af aktiviteterne.
Target groups
ANGOZA og medlemsorganisationer i Zanzibar
Resume
IUP International vil i samarbejde med paraplyorganisationen ANGOZA i Zanzibar iværksætte et trænings- og kapacitetsopbygningsprogram for medlemsorganisationerne (ca. 80). Det er målet at styrke de lokale NGO’ers gennemslagskraft, rolle og involvering i realiseringen af Zanzibars strategi for vækst og begrænsning af fattigdom (ZSGRP), og at organisationerne opnår et effektfuldt samarbejde med regeringen herom. Projektet er tilrettelagt som et træningsforløb, der skal bibringe de deltagende organisationer et kompetenceløft i form af bl.a. en række væsentlige redskaber og konkrete færdigheder med hensyn til projektudvikling og -implementering. Projektet skal øge organisationernes mulighed for at udvikle og gennemføre egne lokale bæredygtige projekter og for at samarbejde om projekter med internationale donorer og NGO’er, samt med de lokale myndigheder, ligesom de vil erhverve sig forudsætninger for at opnå en øget effekt af deres indsats.