Resume
Re:Act vol.2 oplyser og engagerer en bred skare af unge i Danmark i globale menneskerettighedsudfordringer gennem hiphop. Som den mest lyttede genre taler hiphoppen til både unges intellekt og deres følelser, hvorfor den rummer et unikt potentiale for at nå nye målgrupper - både de globalt engagerede, og dem der ikke har taget stilling til eller engagerer sig i globale menneskerettighedsudfordringer. Under overskrifterne A) Re:Claim Your Body, som handler om lighed på tværs af køn og seksualitet, B) Re:Claim Your Voice, som handler om retten til at ytre sig og C) Re:Claim Your Home, som handler om retten til at have et hjem og nationalitet, inviterer vi internationale hiphopkunstnere, der kæmper for at fremme menneskerettigheder og demokrati, til at motivere og inspirere unge i Danmark til yderligere dialog og fordybelse gennem rap-workshops, et rettighedsområde- og scene på Roskilde Festival, kulturskaberweekender, tilstedeværelse på folkemøder og produktion af rettigheds-rap-sange.