Styrkelse af naturressourceforvaltningen og forbedring af levevilkårene for marginaliserede grupper i Bolivia gennem lokalforankret økoturismeprojekt.

Project period:

01.08.2018 - 30.06.2020

Granted amount:

478,570,- DKK

Organization:

Aktion Amazonas

Partners:

Fundación para la Conservación del Bosque Chiquitano

Pool:

Civilsamfundspuljen

Grant type:

Medborgerindsats

World goals:

Goal 6: Clean Water and Sanitation

Goal 11: Sustainable Cities and Communities

Goal 12: Responsible Consumption and Production

Goal 15: Life on Land

Goal 16: Peace, Justice and Strong Institutions

Goal 17: Partnerships for the Goals

Efforts take place in:

Bolivia

Overall targets

Gennem udvikling og implementering af landsbydrev økoturisme vil projektet fremme nye indkomstmuligheder, øge lokalbefolkningens indtjening, tilføre naturen i lokalområdet ny økonomisk værdi, der rækker ud over efterspørgslen på naturressourcer og bidrage til at styrke den sociale sammenhængskraft. Projektet målrettes i særlig grad indianske kvinder og unge for at modvirke migration og marginalisering.

Immediate targets

1. Oprettelse og kapacitetsopbygning af en lokalforankret Økoturismekomité som kan udvikle, implementere og forvalte af økoturismen i San Ramón. 2. Udvikling af en landsbydrevet plan for udvikling af økoturisme. 3. Implementering og markedsføring af landsbydrevet økoturisme i minimum én af San Ramóns landsbyer. 4. Etablering af konstruktiv dialog mellem Økoturisme-komite, kommune og private sektor for at imødekomme potentielle jordkonflikter og fremme bæredygtig vand- og ressourceforvaltning og skabe opbakning til økoturisme. 5. Deling af pilotlandsbyens økoturisme-erfaringer med henblik på at stimulere igangsættelse og videreudvikling af nye økoturisme-initiativer på landsbyniveau i San Ramón.

Target groups

Borgerne i landkommunen San Ramón afspejler det bolivianske samfund ved at være heterogent sammensat. 52,54% af kommunens indbyggere definerer sig selv som ”criollos” (efterkommere af de spanske kolonister), 27,91% definerer sig som chiquitano-indianere, mens 18,87 % definerer sig som quechua-, aymara-, mojeño- og guaraní-indianere. Projektet målrettes i særlig grad indianske kvinder og unge for at modvirke migration og marginalisering.

Resume

I Chiquitanía-regionen i Bolivia kæmper landbefolkningen med fattigdom og pres på naturressourcer. Det gælder også i landkommunen San Ramón, hvor projektet gennem udvikling og implementering af landsbydrevet økoturisme vil fremme nye indkomstmuligheder og arbejde politisk for en bæredygtig vandforvaltning, som skal dæmme op for forurening og udtørring af områdets sparsomme og pressede vandressourcer. På sigt forventes økoturismen at tilføre naturen i lokalområdet ny økonomisk værdi, der rækker ud over efterspørgslen på naturressourcer samt bidrage til at styrke den kulturelle identitet og derved den sociale sammenhængskraft. Projektet målrettes i særlig grad indianske kvinder og unge for at modvirke migration og marginalisering og realiseres i samarbejde med den lokale organisation FCBC.