Resume
Projektet arbejder imod at inddrage og mobilisere befolkningen i slumområderne i Bukoto, Luzira, Mbuya og Banda sogne i Nakawa Division (Kampala - Uganda), således at deres adgang til vand, sanitet og hygiejne forbedres. Befolkningen, skoleledelse og skolebørn inddrages i projektets aktiviteter (bevidstliggørelse om rettigheder, WASH politikker, kønsroller, politisk fortalervirksomhed) og får derved deres kapacitet opbygget til at kunne foretage lobby og kampagne virksomhed (gennem radioprogrammer, national dialog og direkte præsentation af deres problemer til rette myndigheder mv.) samt en øget kapacitet til fortalervirksomhed, der resulterer i en forbedring af deres forhold gennem øget gennemsigtighed, ansvarlighed og lighed i fordelingen af ressourcer.