Dansk Folkehjælp er en landsdækkende, frivillig humanitær organisation, som yder hjælp til udsatte mennesker i Danmark og udlandet. Frivillighed, solidaritet med de svageste, og bæredygtighed er de grundlæggende elementer. Dansk Folkehjælp har tre centrale indsatsområder: Forebyggelse- og førstehjælp, frivilligt socialt arbejde, og internationalt udviklingsarbejde og nødhjælp. Hvor de to første aktivitetsområder primært foregår i Danmark er aktiviteterne på det international område koncentreret i Østafrika og Afghanistan - dog uden at andre geografiske områder er udelukket. De angivne Verdensmål nedenfor er gældende for det internationale arbejde.