CISUs årsrapporter giver et overblik over vores arbejde og resultater i det forgangne år og zoomer ind på temaer og trends i udviklingsarbejdet.

Rapporterne sætter fokus på den vigtige rolle, danske civilsamfundsaktører spiller i dansk udviklingssamarbejde og giver indblik i de forandringer, som CISUs medlemsorganisationer og deres partnere bidrager til, med midler fra CISUs puljer.

I årsrapporterne samler vi beretninger om, hvad vi kan opnå, når vi engagerer os, og lader de mennesker, hvis liv er blevet berørt af arbejdet, selv fortælle, hvad det har betydet for dem.

CISUs Årsrapport 2024

Sammen for en mere retfærdig verden

CISUs årsrapport har fået et nyt format. Med Årsrapport 2024 rækker vi ud til et langt større publikum for at fortælle historien om civilsamfundets betydning for økonomisk og demokratisk udvikling, og for en mere lige, retfærdig og bæredygtig verden.

Dyk ned i beretninger, fra de mennesker, der har bidraget til og oplevet effekten af indsatserne under CISUs puljer – fra Bolivia til Indonesien, fra Moldova til Uganda.

CISUs Årsrapport 2024 fremhæver også en række temaer, vi synes fortjener fornyet fokus. Læs om vores engagement i klimakampen, hvorfor det er vigtigt, at udvikling ledes af lokale kræfter, og hvordan CISUs puljer har udviklet sig de sidste 10 år.

Læs den digitale version af CISUs årsrapport 2024 herunder eller gå til vores årsrapport arkiv for at finde en printvenlig udgave samt rapportens bilag.

God læselyst. 

Download CISUs Årsrapport 2024

CISUs årsrapporter og bilag