27.01.2026
CISUs bestyrelse

Information om Governance Review

CISU ønsker, at organisationens governance-strukturer og -funktioner er best in class. Bestyrelsen besluttede derfor i sommeren 2025 at gennemføre et review af CISUs governance. Læs mere om formålet, processen og konklusioner her.

Formålet med reviewet er og var at styrke grundlaget for CISU ved at sikre, at vedtægter, demokratiske processer, ansvarsfordeling og selvforvaltning er tidssvarende i forhold til de opgaver, CISU står overfor, og den kontekst organisationen agerer i.

Reviewet skulle give en kritisk og konstruktiv gennemgang af CISUs governance-struktur med særligt fokus på selvforvaltningsmodellen. Det skulle både vurdere, hvordan modellen fungerer i praksis, og sikre fortsat armslængde og habilitet i forvaltningen af puljer og tilsagn.

På den baggrund skulle reviewet munde ud i anbefalinger til, hvordan CISU bedst understøtter legitimitet, transparens og ansvarlig forvaltning af offentlige midler i en medlemsstyret organisation – samtidig med at bestyrelsen kan varetage sit fulde juridiske, økonomiske og strategiske ansvar.

Reviewet inkluderede blandt andet vedtægter og forretningsorden, demokrati, repræsentation og medlemsinvolvering samt rolle- og ansvarsfordelingen mellem bestyrelse og sekretariat. Derudover ses der på strategisk ledelse, beslutningsprocesser og organisationens overordnede retning, ligesom tilsyn og ansvarlighed indgår som centrale temaer.

Governance Review fra Pluss


Processen for gennemførelse af governance review

  • 21.maj: Bestyrelsen beslutter at igangsætte et governance review i forlængelse af forslag til generalforsamlingen.
  • 25.juni: Bestyrelsen godkender procesplan og forslag til ToR. Reviewet har fokus på governance og samspillet mellem CISUs selvforvaltning af offentlige midler, med et ønske om bred inddragelse af medlemsorganisationerne frem mod og efter management response.
  • 26.juni til 20.septemer: Følgegruppen identificerer og udvælger konsulenthuset PLUS til at gennemføre reviewet, hvorefter reviewprocessen igangsættes.
  • 3.oktober: Præsentation af findings i rapport for bestyrelse og sekretariatsledelse på bestyrelsesmøde.  
  • Oktober: Sekretariatet udarbejder udkast til management response.
  • 5.november: Bestyrelsen afholder arbejdsmøde og drøfter reviewets indhold og anbefalinger. På den baggrund videreudvikles udkast til management response.
  • 20.november: Forslag til management response præsenteres for interesserede medlemsorganisationer på et medlemsmøde med mulighed for input. Efterfølgende modtager bestyrelsen skriftlige input.
  • 3.december: Bestyrelsen drøfter forslaget til management response med særligt fokus på valgsystem, medlemsrepræsentation og mindretalsbeskyttelse.
  • Januar/Februar 2026: Bestyrelsen offentliggør et endeligt management respons samt handlingsplan.

 

Medlemsorganisationers kommentarer til management response

CICED Kommentarer Til Management Response

Vedvarendeenergi Kommentarer Til Management Response

Mi Cuerpo Min Krop Kommentarer Til Management Response

Bedre Syn Til Afrika Kommentarer Til Management Response