Overall targets
At sikre forældreløse børn og deres omsorgsgivere i Busede Sub County en tilfredsstillende levestandard, og at sikre deres rettigheder gennem fortalervirksomhed
Immediate targets
1. Mindst 125 forældreløse børn er styrket personligt og socialt, og sammen med deres omsorgsgivere er de sikret en tilfredsstillende levestandard, og lokalsamfundene respekterer børnenes rettigheder 2. CFOU har opnået økonomisk og organisatorisk bæredygtighed i februar 2018 3. CFOU har gennem fortalervirksomhed - rettet mod lokale duty bearers - sikret mindst 125 forældreløse børns deres rettigheder
Target groups
125 forældreløse børn og unge samt 199 fra projektets fase 1, 60 børn/unge der lever med HIV/AIDS og deres omsorgsgivere. Piger og drenge er ligeligt fordelt
Resume
Projektets formål er at sikre forældreløse børn og unge i tre landsbyer i Busede Sub County deres rettigheder med hensyn til at få mad, beklædning, skolegang og uddannelse, et ordentligt sted at bo, omsorg og beskyttelse mod overgreb, adgang til sundhedsydelser og rådgivning; for børn/unge der lever med HIV/AIDS adgang til medicinsk behandling lokalt. Projektets arbejdsmetode er psykosociale aktiviteter der styrker og udvikler børnene og de unges personlighed og sociale kompetencer. Aktiviteterne omfatter, leg, drama, sport, spil, gruppesamtaler og individuel rådgivning, samt involvering af børnene i planlægning og gennemførelse af aktiviteterne. Frivillige fra lokalsamfundet og unge fra projektet leder - for en stor del - aktiviteterne. De børn og unge der lever med HIV/AIDS har behov for en særlig terapeutisk indsats, og projektets professionelle ansatte og uddannede frivillige har udviklet en terapimetode med brug af LEGO-klodser. De identificerede risici er, at regeringen i dens politik ikke støtter op omkring arbejdet med forældreløse børn.