Connect for Global Change er et EU-finansieret projekt, der er resultatet af et samarbejde mellem elleve europæiske organisationer. I Danmark er det CISU, der forvalter projektet.
Som en del af projektet er der afsat en pulje til oplysnings- og engagementsprojekter. Puljen kan søges af danske civilsamfundsorganisationer.
I FAQ'en nedenfor kan du læse mere om, hvem der kan søge støtte, hvad der kan søges støtte til, og hvilke krav både projekter og ansøgere skal leve op til.
Ansøgningsfrist
Efter bevillingssystemets gennemgang af ansøgninger fra anden ansøgningsrunde for puljen Connect for Global Change, kan CISU nu bekræfte åbningen af en ekstra tredje ansøgningsrunde.
Ansøgningsfristen for den tredje runde er den 3. december 2025 kl. 12:00. Der vil være omkring 200.000 EUR i ansøgningsrunden, hvilket svarer til omkring 7 bevillinger.
Der vil være mulighed for at anmode om en rådgivning hos CISU. Anmod om rådgivning senest tirsdag den 25.november kl. 10.00